Sommer i Gurre
F. Delius
Solen er til Hvile, den slukte sit Lys;
Dagen vil sove.
Engene damper, der gaar som et Gys
Gennem Gurrevangs Skove.
Der sitrer et Minde paa hvert et Blad,
Som bøjer sig, tynget af Duggens Bad;
I Bunterad,
Mens Dampene tættes og skilles ad,
Staa Enge og Minder og Skove.
Og det løfter sig, suget af Glansen fra oven,
Det svulmer som Voven;
Det sænker sig ned,
Og der fødes et Digt
Ved Skovsøens dæmrende Bred.