Sommer i Gurre

Solen er til Hvile, den slukte sit Lys;

Dagen vil sove.

Engene damper, der gaar som et Gys

Gennem Gurrevangs Skove.

Der sitrer et Minde paa hvert et Blad,

Som bøjer sig, tynget af Duggens Bad;

I Bunterad,

Mens Dampene tættes og skilles ad,

Staa Enge og Minder og Skove.

Og det løfter sig, suget af Glansen fra oven,

Det svulmer som Voven;

Det sænker sig ned,

Og der fødes et Digt

Ved Skovsøens dæmrende Bred.