Aftensang

Havets Strømme so i Drømme vugge sig mod Kyst;

gik saa stille, gik saa milde Vover i mit Bryst! I Vover i mit Bryst!

Sol gik under, Stjernen stunder frem i Dagens Fjed;

saa mit Minde lyst oprinde, naar min Sol gaar ned! naar Livets Sol gaar ned!

Høit i Gyngen Sangfuglklyngen slumred ind som bedst;

til min Rede vil jeg bede Fuglens Fred til Gjæst, al Fuglens Fred til Gjæst!