Aftensang

Stille, sagte suser Vinde

medens Solens Straaler svinde,

Skyerne i Farver glöde

i den siste Aftenröde.

For mit Öje strömmer stille

Livets lyse klare Kilde,

od den maner tyst tilbage

Minder fra de svundne Dage.

Klare Toner op sig svinger,

Bölger kruses mens de klinger.

Sagte slutter Sövnen sine

arme blideligt om mine.