Den Forladte

Jeg er som et ensomt Lys i en Lygte,

ingen tager sig af det. Stormen vil slukke

alt det varme, ud i Mörkret vil det flygte

bort for den raakolde Storms hvinende Sukke.

Er der ingen der kan bringe Varme,

et godt, kaerligt Hjertes Varme, ingen?

Og mit Hjerte skal fryse og holde op med at slaa.

Er der ingen gode Öjne

og ingen aabne Arme

og intet Sind, som kan forstaa,

at det at vaere ene i lange, lange Tider

er vaerre end at dö.