Alt falder Løvet i Lunden tæt

Alt falder Løvet i Lunden tæt,

Som haver den smykt i Vaar;

Den grønne Lind har sin Krands forgjet

Og falmer sit faure Haar.

Den grønne Bøg har sin Krone mist,

Og Linden har tabt sit Blad;

Den Smaafugl sidder nu taus paa Kvist,

Som førre saa lifligt kvad.

Den vilde Fugl, som saa lystigt kvad,

Den sørger for sine Fjer;

Den Jomfru, som under Linden sad,

Hun sidder der aldrig mer.