Alt vandrer Maanen sin Vej i Kvæld

Alt vandrer Månen sin Vej i Kveld,

Ned rinder Duggen i Krat;

Nu ganger den lyse Dag på Held,

Allerkjæresten min, Godnat.

Ret aldrig stræler så klar som du

En Stjerne på Himlens Blå;

I Kveld står altid til dig min Hu,

Når Dagen til Ro mon gå.

Hvor Solen drager i Vesten ind,

Af Havet i Favntag kryst,

Ret altid søger dig da mit Sind

Der, hvor der er mildt og lyst.