Bryllopsvise

En myrte-krans er skøn at se,

når den står frisk i uskylds sne

med duft af kærlighed og våd

af glædens klare gråd;

når moders blik er sol derpå,

og luften let og højtids-blå

derover går

og liflig spår

om lang og kraftig dag.

Hver den, som selv sad rød og varm

med kransen på og gråd i barm,

hun ser på dig med bøn til Gud,

du bly, du vakre brud.

Du ved det ej, du er så ung,

hvor den kan blive rig og tung;

ti livets frugt

med sygt og smukt

skal modnes bag dens blad.

Men bliver den for tung iblant,

så støt dig tro til ham, du vant;

ti han går fast, skønt han går tyst,

og du, - du er hans lyst!

Græd ej, skønt langt fra hjem du fór:

han blir dig både far og mor!

Husk, i din krans

hvert blad er hans, -

hans tanker for dit vel!