De vare elleve Svende

De vare elleve Svende,

Som vilde til Jomfruen bejle;

De rejste sig aarle og kæmmede sig

Og klippede Skæg og Negle.

"Ho ho! Saa rider vi ud

At fæste os Pigen til Brud!"

Men Pigen hun lo, der det Tog hun saa:

"Ja saddle kan alle, men ride kan faa!"

De vare elleve Svende

Som taled om Hjerternes Vunde;

De vifted og svansed og nejede sig

Og snakked med samtlige Munde.

"Nej, en ad Gangen jeg be'er,

Jeg ta'er dog kuns en, ikke fler!"

Og saa gik de samtlige Munde istaa;

"Saa lige det er ej en Jomfru at faa."

De vare elleve Svende,

De stod der og bed deres Negle;

Den yngste han traadte til Jomfruen hen:

"Nuvel, jeg kommer her for at bejle!"

Saa drog han af Skeden sin Kniv

Og satte den mod hendes Liv;

Men Pigen hun lo, der den Bejlen hun saa:

"Ja, ham vil jeg have, ham kan jeg forstaa!"