Det blef stille i Stuen

Der blev stille i Stuen,

da Festen var endt;

hvor hun havde sunget,

stod et tavst Instrument.

Der gemte sig slumrende

Toner deri;

hun kunde dem vække.

Nu var det forbi.

I Stagen stod Lysene

næsten brændt ned,

et vaklende Skær over

Glassene gled.

Her suged dine Læbe

den livfulde Glød;

jeg føler kun Glassets

forstenede Død.

O kunde Du komme

tilbage igen!

Jeg stillede Vinen

paa Bordene hen;

jeg lyste med Fakler

vor natlige Fest,

jeg satte Dig højbords,

mig selv som din Gæst.

Saa sang Du til Tonernes

bølgende Slag.

Jeg sad for din Fod, til det

gryed ad Dag.

Saa bar mine favnende

Arme Dig hjem, --

hvis ikke Du døde

forinden i dem.

Der blev stille i Stuen.

Festen var endt.

Der stod kun et støvet,

Forstemt Instrument.

Som Laag for en Kiste

smak Klappen i...

O Gud være lovet:

Forbi, Forbi!