Og kan min Hu du ej forstaae

Og kan min Hu du ej forstaae,

og undres paa min Færd,

da spörg den liden Sangfugl graa,

som flyver her og der.

Da spörg den, hvi den flyer af Land

for Vintrens Slud og Sne,

men vender hjem igjen paastand,

flux Solen bli´er at see.

Den liden Smaafugl veed det ej,

den har sin Vinge kjær;

men mer dog Hjemmets Blomst i Mai

og Hjemmets grönne Træer.

Saa jages jeg som Fugl i Höst

helt ofte hid og did,

men drages af min Længsels Lyst

mod dig til hver en Tid.

Dog al min Hu i Höst og Vaar

kun flyver dig imod,

og som en Sangfugl om dig slaaer,

saasnart du er mig god.