Höst

Somrens Dage svinder,

nu kommer Høstens Vemodstid.

For hver Dag, som rinder,

Sollyset daler. I Skog og Lid

gule Blade falder stille ned,

al Naturen kalder til Fred.

Livets lyse Dage svandt,

og dets Lyst er nu forbi

Vidre maa jeg drage,

om det end höstes paa min Sti.

Lad saa Stien staenges for mit Fjed.

Thi mit Hjerte laenges til Fred.