Fragment af Hjemvee

Stille, stille! Baaden gynger

hisset mellem Siv og Krat;

Sødt en Mø ved Cithren synger

I den lune Sommer Nat.

Rene Toner, milde Lyst,

hvor du strømmer i mit Bryst.

Men hvad savner jeg og græder

Mens hun dog saa venligt quæder.

Det er ey den danske Tunge,

det er ey de vante Ord,

ikke dem jeg hørte siunge

hvor ved Hytten Træet groer.

Bedre er de vel maaskee,

Ak! men det er det er ikke det er ikke de.

Bedre troer jeg vidst hun quæder,

men tilgiver at jeg græder.