Blomsterne tale

Fra Vinterens Kulde

Vi komme herind

For ydmygt, du Hulde!

At kvæge dit Sind.

Vi kan ej Mirakler,

Men du er saa kjær,

At tage os Stakler

Saa dan som vi er.

Vi kunne ej sjunge,

Som Fuglen i Luft,

Vi bruge som Tunge

Vort Smil og vor Duft.

Vi die, vi sanke

Ved Moderens Bryst

Saa mangen sød Tanke,

Til Vemod og Lyst.

Og det kan ej fejle,

Paa duftende Strøm

Kan Smerten hensejle

En Stund som i Drøm.

Fra Vinterens Kulde

Vi vandre herind

For yndigt, du Hulde!

At kvæge dit Sind.