De norske fjelde

Ifald du følger mig over heien,

saa skal jeg vise dig sæterveien,

saa skal vi fare i fjeldet ind,

hvor solen gylder den hvide tind.

Vi har saa lidet af agerflekker,

og mere er det, som skogen dækker;

men fjeldet dækker nok allermest --

i nord og sør -- og især i vest.

I Gudbrandsdalene først vi frister:

der vokser furu paa høie rister;

der faar vi krabbe os fod for fod; --

saa har vi

Rondane

midt imod.

Og nord paa Dovre, paa vide vidder,

der er det,

Snehætta

mægtig sidder;

hun sidder rumt paa sin dronningstol,

og hun har svøbt sig i sne og sol.

Men vil du vide, hvor bedst du finder

de fagre flyer, de fine tinder,

saa følg mig ind under

Jotunfjeld

en rigtig skinnende sommerkveld.

Da skal vi sidde ved

Glitretinden,

hvor skodden viger saa smaat for vinden;

da skal det hviske i hjertet dit:

"Aa nei, aa nei! aa, er dette mit?"