En svane
Grieg, Edvard
Min hvide svane
du stumme, du stille,
hverken slag eller trille
lod sangrøst ane.
Angst beskyttende
alfen, som sover,
altid lyttende
gled du henover.
Men sidste mødet,
da eder og øjne
var lønlige løgne,
ja da, da lød det!
I toners føden
du slutted din bane.
Du sang i døden;
du var dog en svane!