Eros

Grieg, Edvard

Hør mig, I kølige Hjærter i Nord,

I, som vil Fryd i Forsagelsen finde:

I går iblinde, I går iblinde,

vil plukke Roser, hvor Roser ej gror.

Årene rinde,

Kræfterne svinde,

hvor er vel Sneen, som faldt ifjor?

Ej I det tabte tilbage vinde,

Læg jer paa Sinde

da mine Ord:

Favne hende,

som helt gav sig hen,

hende, hvem helt

du dig gav igen,

favne hende

med al den Ild,

al den Livets

luende Længsel,

som i dit bakende Hjerte bor,

det er den største -

nej mere end det!

det er den eneste

virkelig store

Lykke på Jord.