Fra Monte Pincio

Aftenen kommer, Solen staar rød;

Farvende Straaler i Rummet henskylle

Lyslængsel'ns Glands i uendelig Fylde; --

Fjeldet forklares som Aasyn i Død.

Kuplerne gløder, men længere borte

Taagen langs Markernes blaalige Sorte

Vugger opover som Glemselen før:

Over hin Dal dækker tusind Aars Slør.

Aft'nen, hvor rød og varm,

Blusser af Folkelarm,

Glødende Hornmusik,

Blomster og brune Blik. --

Fortidens Store staa rundtom, knap kjendte,

Bundne i Marmor og vente.

Vesper det ringer, i rødmende Luft

Tonernes Offerdamp taager og spredes,

Kirkernes hellige Halvmørke bredes,

Aftenbøn bæver i Ord og i Duft.

Ildbæltet over Sabinerne spændes,

Blus paa Kampagnen af Hyrderne tændes,

Roma med Lamperne frembyder mat,

Ligesom Sagn af Historens Nat.

Gjennom den unge Kveld

Hopper en Saltarell';

Sværmere knalder til

Latter og Morraspil; --

Tankerne stræber i Farver og Toner

Trofast mod det, som forsoner.

Lyset har tabt sin lydløse Kamp,

Himmelen hvælver de dunkelblaa Buer,

Dybt fra dens Evighed Stjernerne luer,

Jordmassen synker i Taage og Damp.

Øjnene flygter fra Mørket mod Staden,

Møder et Ligtog med Fakler i Gaden;

Natten det søger, men Lysenes Flag

Vifter dog Haab fra den evige Dag.

Muntert en Mandolin

Lyder til Dands og Vin,

Munkesang, Gadeleg

Døves af Tappenstreg; --

Gjennem det drømmende Livsaarens Banken

Glimter med Daglys i Tanken.

Stille det bliver, end dunklere blaa,

Himmelen vaager og venter; -- opunder

Fortid, som drømmer, og Fremtid, som stunder,

Usikre Blus i det rugende Graa!

Men de vil samle sig! Roma fremstige

Lystændt en Nat for Italiens Rige:

Klokkerne kime, Kanonerne slaa,

Minderne flamme paa Fremtidens Blaa! --

Yndigt om Haab og Tro

Op mod Nygifte to,

Jubler en Sanger til

Cither og Fløjtespil.

Stærkere Længsler faar barnesød Hvile; --

Mindre tør vaagne og smile.