I himmelen

I Himmelen, i Himmelen,

Hvor Gud, vor Herre bor,

Hvor saligt did at komme hen,

Hvor er den Glæde stor.

For evig, evig skal vi der

Se Gud i Lyset som han er,

Se Herren Zebaot.

Og Legemet, og Legemet

Som lagdes bort i Muld,

Det vorder alt så skinnende,

Ja, som det skjære Guld.

Og ved af ingen Vunde mer

Mens Åsyn det til Åsyn ser

Gud Herren Zebaot.

Og Sjælen får sin Prydelse,

Den Krone, som er sagt,

Retfærdighedens Brudekrans,

Og så den hvide Dragt.

O Gud, hvad Lyst at være dig nær,

At se i Lyset som Du er

Dig, Herren Zebaot.