I liden høit deroppe

I liden høit deroppe

Der ligger en Snarøj'd og sigter,

Ligger en Klarøj'd og digter;

Højt over Vrimlen og Stimlen

Ser han Himlen blå,

O så blå, evig, herlig blå!

Imellem Granernes Toppe.

Ved Elven dybt dernede,

Som suser blandt Bjerke sit Kvæde,

Står Digterens Glæde, hans Rede.

Just midt i Vrimlen og Stimlen

Ser han Himlen blå,

O så blå, evig, herlig blå!

I kjære Øjne dernede.

Men rør ej, rør ej Redet!

Der ligger en Snarøj'd og sigter,

Ligger en Klarøj'd og digter;

Højt over Vrimlen og Stimlen

Skal fra Himlen blå,

O så blå, evig, herlig blå!

Nok Skytten Redet få fredet.