Johanne

En Fillehytte var dit Bo,

dit Udstyr var kun ringe

ej Får, ej Svin, ej Hest, ej Ko,

du magted med at bringe;

du boed højt på Fjeldets Rund,

du stod kun lavt, så sagde hun,

din stoute Rivalinde.

Du bar fra Fjeldet ned til ham

din Kjærlighed og så den Skam;

som Godtfolk kunde finde.

En fuglerede var dit Bo,

din Medgift der du lagde:

det var ej Kalv, det var ej Ko,

men efter hvad man sagde

det var en Jenteunge rund,

en dejlig Glut så frisk og sund,

som Nogen kunde finde,

hun kom med Sol, hun kom ved ham,

hun kom fra Gud, er det en Skam,

for nogen jordfødt Kvinde.

Velsignet du, som gik til ham

og gav ham, hvad du ejed;

som Bygdehån og Jenteskam

på Hjertets Vægtskål vejed

og fandt, at Skålen vipped op

imod den Hytte, på hvis Top

den gule Græstørv luer;

Velsignet du, hvis Smil er bredt,

hvis Sjæl er ren og Hjertet hedt

mer end hos mange Fruer.