Julens Vuggesang

Du har saa blød en Vuggeseng,

mit Barn! som nogen Prinsedreng,

men derfor minder jeg dig om,

din Frelsers var kun et Krybberum.

Din Vugge er saa bred av Fang,

og lunet trindt af Silkehang;

thi vil jeg, Du skal tænke paa,

din Frelsers var kun redt med Straa.

Din Vugge har en Gang saa let

og Moders Fod blev aldrig træt:

thi vil jeg, Du skal agte paa,

din Frelsers maate stille staa.

Den stod paa Jord foruden Gang,

foruden Dun og Silkehang:

thi beder jeg dig: tag ham ind

og vug ham i dit bløde Sind.