Kjærlighed

Se, Solen blusser saa elskovsrød!

Den lægger sit Hoved i Bølgens Skjød.

Dog, hvem kan skildre det red med Ord!

Tilbedende tier den hele Jord,

Kun Blomsterne nikke i Vinden,

De kysse hinanden paa Kinden.

I Bugten hist, hvor Sivene gro,

Der gynge i Baaden de Elskende to;

I Havet, i Øjet og højt i det Blaa,

Alle tre Steder jo Himle staa,

Men allerherligst blandt disse

Er Øjets Himmel tilvisse.

Den Himmel ejer det reneste Blaa,

Og Tankerne der som Stjerner staa;

Der skuer man klart i Aandernes Land,

Man føler sig Barn, og dog en Mand,

hver Tanke mod Himlen sig taber,

Og Hjertet tror paa sin Skaber.