Når jeg vil dø

Når løvet falder træt fra skogens kroner,

henover jorden stum og kold og grå,

når solen synker lavt og farver, toner

dør sagte hen, da vil jeg forgå.

For højt jeg elsker jordens skjønne rige,

at skilles fra det i en maigrøn dag!

For tungt det blev farvel i vår at sige

midt i violers duft og lærkers slag.

Nej, når naturene dør, så vil jeg falme

med den så stilt og fromt som skog og eng!

Oktoberstormen spille skal min salme

og visne blade rede mig min seng.