Norrønafolket

Norrønafolket det vil fare,

Det vil føre Kraft til Andre.

Kampens Glavind kaster Gjenglands,

Æren øger Folkets Arbejd!

Da vi kom fra Jorsaltoget,

Tændtes Sangens alle Bauner,

Og vor Ungdom stod om Luen,

Og det lyste langt af Landet.

Mangt som før var bredt øg mægtigt

Minskes nu og bort det bares,

Til Højsædet skred det Store

Styred Tankerne og Tiden.

Kvindens Krav til Ungersvenden

Nu blev Mod til mandig Idræt,

Modrens Krav til sine Sønner

Nu blev Mål med Eftermæle.

Om på Fjeld to Farmænd mødtes,

Måtte de om Toget tale,

I dets &Aeligre, i dets Glæde

Brødre blev de, før de skiltes.

Ja, den Gamde, som sad efter,

Rejste sig på Krykkestaven,

Priste Gud, og sagde: &Aeligtten

Øger Arven, glad jeg farer.

Af Bedrift som ej fornyes

Føres Rust på Folkeviljen;

Evig und må &Aeligren være,

Og i Kampe kun den fødes.

Derfor går på Dragevinger

Over Havet, over Tvilen,

Atter de norrøna Kjæmper

Mod det Store i det Fjerne.