Nu er Aftnen lys og lang

Nu er Aftnen lys og lang;

Kom, min Kjærlighed!

fyld mit glade Bryst med Sang

ved Havets tavse Bred.

Ved de dæmrende Strande

en Pigeflok hviler sig ventende ved

jeg nok på Elskerens Barkarole.

Klinger, I Strenge! og hjælper mig med

at tage de Piger i Skole.

Hvrfor fik I, kjære Børn,

disse Øjne, som næppe fæstes på os,

før straks vi sadler om.

Sad vi forhen til hest

med den vilde Jagt,

føres vi nu, som i Lænker lagt

omkring i sværmende Drømme.

I gør Rytteren spag og from

og leder hans Hest ved Tømme.

Komme vil for vist den Stund

o, min Kjærlighed!

da hans blege, bange Mund

røve vil jer Fred.

Når I synkende for Eders Fod ham ser,

hjælper ej Flugt og Forstillelse mer;

I rejser ham med Eders Hænder.

Klinger, I Strenge! og hjælper mig med

at vise, hvor Legen ender.