Paa Hamars Ruiner

Vi står og synger på hamars Grav,

hvor Neslen gror under Foten,

selv Minnesteinen er broten av

og Alting rubbet med Roten.

At Storhed her var svundet hen

ei Nogen drøyme skulde,

hvis Kirkens Bogar ei stod igjen,

som Kjæmpens Knokar af Mulde.

Men Hedemarken er like rik,

med Blomsterkrandse kring Panden,

og Mjøsen smiler i hver ei Vik,

som før den gjorde mod Stranden.

Og Furnesfjordens Leik og Lag

vi sjaa men kan ei skjeldre;

den ligger end den dag i Dag

som Drikkehornet til Veldre.

Og enno ringer sig Akers Vik

saa væn, som nogen er funnen,

og Vang og Stange dei ligg lik

eit Elskovs Smil ikring Munnen.

Og up fra Mjøsens dybe Grund

sig hæver Helgeøya;

den er så rik, den er så rund,

den er som Barmen paa Møya.