Peer Gynts Serenade

Jeg stængte for mit Paradis

Og tog dets Nögle med.

Det bar tilhavs fornordlig Bris,

Mens skjönne Kvinder sit Forlis

På Havsens Strand begræd.

Mod Syd, mod Syd skar Kjölens Flugt

De salte Strömmes Vand.

Hvor Palmen svaier stolt og smukt,

I Krans om Oceanets Bugt,

Jeg stak mit Skib i Brand.

Ombord jeg steg på Slettens Skib,

Et Skib på fire Ben.

Det skummed under Piskens Hieb,

Jeg er en flygtig Fugl, o grib,

Jeg kviddrer på en Gren!

Anitra, du er Palmens, Most,

Det må jeg sande nu...!

Ja, selv Angoragjedens Ost

Er neppe halvt sa söd en Kost,

Anitra, ak som du! Anitra, ak som du!