Simpel Sang

Grieg, Edvard

Naar trofast, varm og redelig

jeg bejle vil til dig,

da er det vel tilstedeligt,

du gives hen til mig.

Og alle landets Piger smaa

skal synge denne Sang,

jeg tænkte den jo fordum,

nu kom den først paa Gang.

Jeg tænkte den, da Søen slog

sin Bølge mod mit Bryst,

saa tidt som jeg fra Øen drog

mod mangen fremmed Kyst.

Og Havets Bølger tumled sig,

og Ebben faldt og steg.

Jeg kom paa Grund med Floden,

det er en farlig Leg.

Naar Højvandsstrømmen gaar igen

saa ligger Skulden der,

og ingen Hjælper naar derhen

for Revler, Braad og Skjær.

Dog slap jeg fri fra mit Forlis,

det var en heldig Stund,

og takkede bevæget

med Hjerte og med Mund.

Jeg takked i en simpel Sang

som vælded fra mit Bryst,

og hilste fra min Vimpelstang

ud mod en bedre Kyst.

Hos andre flyder draabevis

en saadan Hjertets Sang;

hos mig den gaar i Strømme,

det er nu saa engang.

Og har jeg atter redelig

lagt ud til frejdig Fart,

da byder jeg beskedelig

i Skuden dig en Part.

Og alle Strandens Piger smaa

skal synge dig en Sang:

Vi saa han sejle ofte,

men glad for første Gang.