Snegl, Snegl!

Snegl, Snegl, kom ud af dit Hus!

Kom, lille Snegl, kom ud af dit Hus

Og se, hvor Verden er skøn!

Se, hvor Blomsterne mylrer frem

Hist over Engen i tætte Klynger

Med Farve på Kind og lysende Smil

Og hør, hvad Fuglen i Luften synger,

Hør, hvad der hviskes i Vindenes Sus...

Snegl, Snegl, kom ud af dit Hus!

Snegl, Snegl, bliv i dit Hus,

Bliv i dit Hus, du har jo et Hus,

Du fik jo et Hus, som du vilde.

Du valgte jo selvdet husker du vel

At blive en lille, almindelig Snegl,

Ingen af Skovens, de store, sorte,

Frie, husvilde, nøgne Snegle.

Luk dine Øjne for Blomsternes Smil,

Tæt dine Øren for Fuglens Sange,

Stæng dine Tanker for Vindenes Sus -

Snegl, Snegl, bliv i dit Hus.