Soldaten

Med dæmpede hvirvler trommerne gå,

- Ak, skal vi da aldrig til stedet nå,

at han kan få ro i sin kiste?

- Jeg tror mit hjerte vil briste!

Jeg havde i verden en eneste ven,

ham er det, man bringer til døden hen

med klingende spil gennem gaden,

og jeg er med i paraden!

For sidste gang skuer han nu Guds sol,

- der sidder han alt på dødens stol;

de binde ham fast til pælen,

- forbarm dig Gud over sjælen!

På engang sigter de alle ni,

de otte skyder jo rent forbi;

de rysted' på hånden af smerte,

- kun jeg traf midt i hans hjerte!