Under Juletræet

Vi løfted din Rod!

I vildene Skoven, med Natten foroven,

med Stjerner om Hoved og Sneen om Fod

du skjælvende stod.

Saa bar vi dig ind,

hvor Lysene brænder og Glæden du kjender,

hvor Kjærlighed flammer med flammende Skin

den furede Kind.

Hvis engang jeg staar

med Natten foroven i vildene Skoven,

mens Snelaget højere, højere gaar

og Hjertet mit naaer,

Det give da Gud,

at kjærlige Hænder, at Tanker som brænder,

maa bære og lyse med Julebud

af Natten mig ud.

Da hører jeg Ord

fra blinkende Grene: "Du staar ej alene,

du staar midt i Kransen, der bølger om Jord

af Søster og Bror".