Vandring i Skoven

Min søde Brud, min unge Viv,

Min Kjærlighed, mit Liv!

Kom, Maanen skinner stor og klar,

En Stilhed Natten har,

En Dejlighed, en Ensomhed,

Min søde Brud, kom med!

I Bøgeskoven gaa vi to,

Der hvor Skovmærker gro.

I denne lyse, tause Nat,

Hos Dig, min Verdens Skat,

Jeg er saa glad, saa salig glad,

Duft, friske Bøgeblad!

Syng, Nattergal, lys Maaneklar!

Jeg her al Rigdom har:

Min søde Brud, min unge Viv,

Min Kjærlighed, mit Liv!

Du er saa frisk som Bøgens Hang,

Som Nattergalens Sang,

Saa dyb som Nattens stille Ro,

Her hvor Skovmærker gro,

Hvor maleriske Bøge staa,

Og vi ved Maan'skin gaa:

Min søde Brud, min unge Viv,

Min Kjærlighed, mit Liv!