Ved Moders Grav

Grieg, Edvard

Sov nu sødt, du lille Mor,

Sov nu sødt i Kisten inde,

Tunge vore Tårer rinde,

Mens vi stæde dig til Jord.

Mat er nu dit Øjes Glar,

Stum din kære milde Stemme,

Ak, men vi skal ikke glemme,

Hvad for os du været har.

Aldrig bedre Hjærte slog,

Aldrig bedre Hjærte bristed,

Aldrig bedre Mor blev mistet,

Herren gav og Herren tog.

Sov da, lille Mor, i Fred,

Tak for hvad du var i Livet,

Tak for Alt, hvad du har givet

Af din rige Kærlighed.