Vuggesang

Grieg, Edvard

Sov min Søn, o slumre sødt!

Endnu gaar din Vugge blødt,

Ak, skjøndt Hun, dig Livet gav,

Ligger i den kolde Grav.

Kan ej vaage ved din Blund,

Kysser ej din Rosenmund,

Fanger ej dit første Smil -

Fik ved dig kun Dødens Pil.

Sov min Søn, dog blidelig -

Fader sidder end hos dig,

Vugger dig med uvant Fod,

Skjærmer dig med Liv og Blod.

Ensomt er det om ham nu,

Livet ham en Kval og Gru -

Sorgens helle tunge Last

Bærer han for dig dog fast.

Aldrig skal din Morgen lyst

Mørknes af hans tunge Dyst, -

Aldrig skal dit glade Blik

Se hans bittre Taaredrik.

Sov min Glut, en Slummer sød!

Trives vel, du Liv af Død!

Fader har jo ene dig -

Ak, saa er han endnu rig.

Føler end din Moder nær

I dit milde Uskyldsskjær. -

Er det hende, som du ser

Naar du sødt i Søvne ler?

Fader selv kan Intet se,

Intet uden Dødens Ve -

Kun din spæde Haand igjen

Hjælper ham udover den.

Sov min Søn, o slumre sødt!

Endnu gaar din Vugge blødt,

Ak, skjøndt Hun, dig Livet gav,

Ligger i den kolde Grav.