Notturno

Intet Lys mit Øie skimter

Bag Gardinets Hang —

I den blanke Rude glimter

Maanens tause Gang:

Alt er stille,

Kun den fjerne Kilde

Nynner med sin Drømmeklang.

Vugges Du, min hvide Svane,

Alt i Nattens Favn —

Eller tør min Sjæl Dig ane

Vaagen og med Savn,

Fuld af samme

Længselsfulde Flamme,

Som mig griber ved dit Navn?

Traf Dig Guden med sin Bue,

O, da lyd hans Bud!

Lad mig Dig i Natten skue

Lig et Stjerneskud,

Og lad ømme,

Lykkelige Drømme

Flagre til mit Hjerte ud!

Stille — see Gardinet bæver

Ved en Haand saa bly!

Bort det fra min Himmel svæver

Som en fjendtlig Sky. —

Tak, Du blide,

Friske, Liliehvide!

Tak, og hvil nu sødt paany!