Det lysner over agres felt

Det lysner over agres felt,

hvor sløve plovspand kravle,

det sortner over Store Bælt

med sol på kirkegavle.

Velkommen i vor grønsværsstol

blandt grøftens brombærranker!

O, det gør godt at slikke sol

igen på disse banker!

Vel rækker høstens solskin kort,

men rønnens bær står røde.

Alleens linde blegner bort,

men vildvinsranker gløde.

Vel! Ræk mig da, o efterår,

en gravensten, som smager

af bækken ved min faders gård

og mulden i hans ager.

Og bag mig, sol, og blød mig, regn!

Jeg plukker mine nødder

og trasker langs et brombærhegn

med plovmuld under fødder.

Og det er al den jord, jeg har,

og alt hvad jeg begærer.

Jeg håber, det går an, jeg ta'r,

hvad mine såler bærer.