Langt højere bjerge

Langt højere bjerge så vide på jord

man har, end hvor bjerg kun er bakke-

men gerne med slette og grønhøj i nord

vi dannemænd tager til takke;

vi er ikke skabte til højhed og blæst,

ved jorden at blive, det tjener os bedst.

Langt kønnere egne, vil gerne vi tro

kan fremmede udenlands finde-

men dansken har hjemme, hvor bøgene gro

ved strand med den fagre kærminde,

og dejligst vi finde, ved vugge og grav,

den blomstrende mark i det bølgende hav.

Langt større bedrifter for ære og sold

måske så man udlænding øve -

omsonst dog ej dannemænd førte i skjold

med hjerterne løve ved løve;

lad ørne kun rives om jorderigs bold!

vi bytte ej banner, vi skifte ej skjold.

Langt klogere folk er der sagtens om land

end her mellem bælte og sunde;

til husbehov vi dog har vid og forstand,

vi vil os til guder ej grunde;

og brænder kun hjertet for sandhed og ret,

skal tiden nok vise: vi tænkte ej slet.

Langt højere, ædlere, finere sprog

skal findes på fremmedes tunge;

om højhed og dejlighed dannemænd dog

med sandhed kan tale og sjunge;

og træffer vort modersmål ej på et hår,

det smelter dog mere end fremmedes slår.

Langt mere af malmen så hvid og så rød

fik andre i bjerg og i bytte;

hos dansken dog findes det daglige brød

ej mindre i fattigmands hytte;

og da har i rigdom vi drevet det vidt,

når få har for meget, og færre for lidt.