Mit Hjerte og min lyre

Alt lægger for din Fod jeg ned,

skjönt fattig, som du ser,

mit Hjerte og min Strengeleg,

jeg ejer Intet mer.

Min Strengeleg hvis blöde Spil

vil tolke Sjælens Trang,

mit Hjerte alt for fuldt kun til

at rummes i min Sang.

Vel har ej Sang og Elskov Magt

at gjöre Himlen blaa,

men har en Sky sig om den lagt,

de kaste Glands derpaa.

Og blandes Smertens Mislyd end

i Livets Melodi,

paa Elskovs Bud den smelter hen

i salig Harmoni.