Syng, syng

Syng, syng nattergal du,

syng meg en liflig vise

Kan du så døve min hu?

Kan du så mage det nu

at jeg måtte lengsel forlise?

Syng, syng nattergal du.

Syng, syng snart er du snil,

kom, kom let og behænde

Abilden dufter deg til

natten er stille og mild

alle mine tanker de brende.

Syng, syng snart er du snil.

Kom, kom sanger og tal

der, hvor jeg hører hjemme

er der ei nattergal

der ved jeg sorrig og kval

lyve seg til syngende stemme.

Kom, kom sanger og tal.