Elvervise

Det var en nat ved Elversø

i Danmarks svale sommer.

Kratrose sov ved caprifol

af sødme tung og mæt af sol.

Jeg så dit ansigt, elvermø;

men natten går og kommer.

Jeg så dit ansigt, elvermø,

i Danmarks svale sommer.

Forelsket sov en soldag ind

ved midnatsmulmets hede kind.

Dit kys jeg fik ved elversø.

Men natten går og kommer.

Du kyssede mig, elvermø,

i Danmarks svale sommer.

I blomst stod nattens blege hyld

for dine søde øjnes skyld.

Nu må jeg gå ved elversø,

mens natten går og kommer.

Nun må jeg gå ved elversø

i Danmarks svale sommer

og tænke på hin midnatsstund,

da nat og dag lå muind ved mund.

Forsvundet er hver elvermø. -

Men natten går og kommer.