Elvervise
Hilda Sehested
Det var en nat ved Elversø
i Danmarks svale sommer.
Kratrose sov ved caprifol
af sødme tung og mæt af sol.
Jeg så dit ansigt, elvermø;
men natten går og kommer.
Jeg så dit ansigt, elvermø,
i Danmarks svale sommer.
Forelsket sov en soldag ind
ved midnatsmulmets hede kind.
Dit kys jeg fik ved elversø.
Men natten går og kommer.
Du kyssede mig, elvermø,
i Danmarks svale sommer.
I blomst stod nattens blege hyld
for dine søde øjnes skyld.
Nu må jeg gå ved elversø,
mens natten går og kommer.
Nun må jeg gå ved elversø
i Danmarks svale sommer
og tænke på hin midnatsstund,
da nat og dag lå muind ved mund.
Forsvundet er hver elvermø. -
Men natten går og kommer.