Græd ei!

Græd ei, naar Du er stædt i Nød,

naar Du maa sukke for dit Brød!

Græd ei, men slaa til Gud din Lid;

thi stakket er Din Prøvetid!

Græd ei, naar Skæbnens tunge Haand,

Dig fængsler her i Sygdoms Baand!

Græd ei; thi snart har Støvet Fred,

Hos Gud har Aanden Salighed!

Græd ei, naar den, som Du tilbad,

Dig lønner med Foragt og Had!

Græd ei; thi Du en Trøst du veed;

Hos Gud boer Evig Kjærlighed.

Græd ei, naar Alt forlader dig,

naar alt om Dig er List og Svig!

Græd ei, for Vennens brudte Eed;

hos Gud kun er Bestandighed!

Græd ei, når dem du mest har kjær man

til det mørke Kammer bær.

Græd ei for dem, som udgrædt har;

Bag Graven smiler Himlen klar!

Saa tør da Taaren af Din kind,

og haab til Gud med barnligt Sind!

Hav met dig selv og Herren Fred!

Alt Andet er Daarlighed.