En Stemning
I. Hallström
Jeg Guds Verden har seet,
Jeg har grædt der og leet;
Visner hen, Roser hvide og rede!
Naar min Stjerne gaaer ned,
Mon i Klarhed jeg veed
Hvad ustandselig jeg gaaer imøde?
I den rullende Sø
Skal min Tanke der døe,
Det Levende blive det Døde?
Hvad jeg følte og sang,
Skal det døe som en Klang
SYSTEMI det udstrakte, mægtige øde?