Stjernenatt
I. Henning Mankell
Ikke længer drømmer
Aftensolens Rødme.
Himlens Æther strømmer
som violblaa Sødme.
Tusind gyldne Stjernebaal
i den dybe Ætherskaal.
Og fra Sjælens Sødmehu
strækker Længslen Flammehænder
ud i Nattens dybe Gru
did, hvor Æthersødmen brænder.
Og det er som Orgelbrus;
fra det sagte Nattesus
stiger, strømmer, vælder ud:
Oh, forfærdelige Gud!