Skyggerne

at slutte fred med skyggerne

at indrømme dem

deres naturlige del

af ens liv

her er en sø

og sivene langs søen

en sø og nogen drømme

tid, hvad vil du mer?

fryser søen til

står sivene og hamrer

på den lukkede

ishimmel

og dine skridt

går knagende

ad vejen langs den tænkte sø

gennem snestøvet

så hører du pludselig

dit eget hjertes slag

tøvende

synkront med sivene

du er blændet

af kropsvarme

og har brug for skyggerne

både hvile og angst