Høje Nord, friheds hjem!

Høje Nord, friheds hjem!

ej for mørket til at true,

men for solen til at lue

og for liv til at gro frem.

Lad det bryde, lad det gære!

Stem ej strømmen, tål dens brag!

Den vil bære

grøde til en sommerdag.

Høje Nord, sangens bo!

ikke den, der dvalebinder,

den, der tænder glød på kinder,

først gør fri og så gør fro.

Kald dit kor fra skovens sale!

Lær i sky det vinger slå!

Lær det dale

dybest ned i bondevrå!

Høje Nord, håbets borg!

hvor det op i mulmet vælder,

hvor utrættelig det melder

vårfryd efter vintersorg.

Nyn det ind i drenge kække,

så de ler ad jætters larm!

Lad det lægge

lys i tanken, stål i arm!

Høje Nord, kæmpehal!

Det er tid, at kraften kendes,

det er tid, at sener spændes,

tid til stigen eller fald.

Kald på heltene, der blunde!

Saml i ét de skilte råd!

Og i munde

læg os ordet, som er dåd!