Efter afskeden

Ti stille, I Fugle og lad mig i Fred,

og lad mig i Fred.

Jeg tuller og luller og graater

og pröver at nynne det hen.

Hun reiste i dag, hun er borte

og kommer vel aldrig igjen.

Ti stille, I Fugle og lad mig i Fred!

Og kommer vel aldrig igjen.

Just her under Lövet her gikk hun saa tidt,

her gikk hun så tidt.

Hun nynned og plukket sig Blomster

og sprang som et Barn og lo.

Jeg staar her og mindes det hele

og finder slet ingen Ro.

Just her under Lövet,

her gikk hun saa tidt.

Og finder slet ingen Ro.

Jeg tør ikke söge min Stue igjen, ei söge igjen.

Der satte hun Blomster og Buske,

der löd vore muntre Ord.

Vi havde vor Glæde sammen,

og nu er hun gaaet om bord.

Jeg tör ikke söke min Stue igjen.

Og nu er hun gaaet om bord.