Brat af slaget rammet

Brat af slaget rammet,

kastet hårdt til jord,

ligger brudt og lammet

du, vor gamle mor.

Har du anden tanke

nu end "lid og tål",

så forkynd, o, Danmark

mig dit fremtidsmål.

Søn! elendig, ussel,

hjertet fuldt af nag,

tænker jeg med blusel

på mit nederlag.

Men trods vé og vånde,

trods hver bitter skål,

holder fast i håbet

jeg mit fremtidsmål.

Får ved fredens frugter

først mit sår jeg lægt,

snart jeg mig optugter

da en helteslægt:

Ynglinger i plade,

drenge, klædt i stål,

mænd med faste hjerter!

Det er Danmarks mål!

Dernæst jeg opdrager

mig en pigeflok,

som ej hjemmet vrager,

som i lidt har nok.

Ingen døgnets flaner,

rendt fra bog og nål,

fromme, stærke kvinder!

Det er Danmarks mål.

Så min hu mon stande

til en ven, en kæk,

som med mig vil blande

blod og ikke blæk,

som ej troløs svigter,

høres fjendeskrål:

Trofast broderforbund!

Det er Danmarks mål.

Kroner lykken enden,

har jeg først de tre,

drengen, pigen, vennen,

svinder al min vé.

Da til lurens toner

blusser bavn og bål:

Slesvigs land genvundet!

Det er kampens mål!