Du blå viol, du bly viol

Du blå viol, du bly viol,

du unge barn af himlens sol,

du billed på min lykke.

Ret som et kildevæld af duft

du fylder hele vårens luft,

selv næsten skjult i skygge,

- selv næsten skjult i skygge.

Du dufter ikke fyrig hed,

du pranger ikke stor og bred,

men knoppes i det lave.

Dog véd jeg ingen duft så fin

så frisk, så rig, så kær som din

du vårens morgengave,

- du vårens morgengave.