Forårssang

End ligger jorden i sneens svøb,

lystigt pa søen er skøjteløb,

træerne pranger med rimfrost og krager,

men i morgen bestemt det dager;

solen bryder den tunge sky,

våren rider sommer i by,

pilen kaster de uldne vanter.

Spil op, musikanter!

Alle småfugle! Stem i, stem i:

"Nu er vintertiden forbi!"

0, hvilket kys af den varme sol!

Kom, pluk skovmærke og martsviol.

Det er, som skoven sit åndedræt holder,

nu i en nat hvert blad sig udfolder,

kukkeren synger, du den forstår,

hør, du skal leve i mange år!

Verden er ung, vær ung med de unge,

lad hjerte og tunge

juble med våren, frejdig og fri:

"Aldrig er ungdomstiden forbi!"

Adrig er ungdomstiden forbi!

Jordlivet er et helt trylleri,

solskin og stormvejr, glæde og smerte,

der er en verden lagt i vort hjerte;

den svinder ej som et stjerneskud.

Mennesket skabtes i billed af Gud,

Gud og naturen står evige unge,

vår, lær du os at sjunge,

hver Lille fugl stemmer med deri:

"Aldrig er ungdomstiden forbi!"