I sne står urt og busk i skjul

I sne står urt og busk i skjul;

det er så koldt derude;

dog synger der en lille fugl

på kvist ved frosne rude.

Giv tid! Giv tid! den nynner glad

og ryster de små vinger,

giv tid! og hver en kvist får blad;

giv tid! hver blomst udspringer.

Giv tid! Og livets træ bli'r grønt,

må frosten end det kue;

giv tid! og hvad du drømte skønt,

du skal i sandhed skue.

Giv tid! og åndens vinterblund

skal fly for herlig sommer;

giv tid! og bi på Herrens stund,

hans skønhedsrige kommer!